FældningFældningLæsningRåvarenRåvarenTørringSavværkLageretLæsningLæsning

Om virksomheden...

Fremstillingen af gulvplanker som i “gamle dage” er ikke så ligetil.

Nutidens industrialiserede savværker er ikke i stand til at løse den slags specialopgaver, og derfor findes “gammeldags” gulvplanker i de efterspurgte lange længder og store bredder ikke som lagervare. Gulvplanker.dk samarbejder med et sydtysk sav- og høvleværk med stolte traditioner. Det er her, man fremstiller de plankegulve, som vi hjemtager til restaurerings- og istandsættelsesopgaver på slotte og herregårde i fredede og bevaringsværdige by- og landhuse og til ældre og nyere bygninger, hvor der er krav eller ønske om noget andet og mere markant end sædvanlige, fabriksproducerede standardgulve. Og mere end det.

Gulvplankerne kan leveres til priser betydeligt under, hvad man ellers må betale.

På jagt i hele Europa

Da Staarup Hovedgaard ’s hovedbygning blev gennemgribende restaureret i årene 1988-96 i samarbejde med Kulturstyrelsen og restaureringsarkitekter, opsøgte vi savværker over hele Europa i jagten på at finde gulvplanker i store bredder og længder i en god kvalitet og til en mere overkommelig pris, end der var mulighed for at købe tilsvarende planker for herhjemme. Det sparede Staarup Hovedgaard for et femcifret beløb.

Siden 1993 har Gulvplanker.dk assisteret bygherrer, arkitekter, trælasthandlere, tømrere og private bygherrer med at hjemtage mange tusinde kvadratmeter gulvplanker i Douglas og Eg til slotte og herregårde, til fredede og bevaringsværdige by- og landhuse, til istandsættelse af nyere ejendomme og villaer over hele landet.

Hvad kan vi tilbyde...

Gulvplanker der fremstilles i Douglas i faste længder er op til 18 m. Tykkelsen er henholdsvis 20 mm, 24 mm, 28 mm og 35 mm.  Dækbredden er 200 mm, 250 mm, 300 mm, 350 mm og 400 mm i hele plankens længde. Ved opmåling af et gulvs dækflade bør der tillægges min 5% i længden, så det er muligt at tilpasse og tilskære plankerne under lægningen.

Gulvplanker der fremstilles i Eg er i faste længder op til 12 m. Tykkelsen er 20, 24 og 28 mm, Dækbredden 150, 200, 250 og 300 mm i hele plankens længde. Ved opmåling af et gulvs dækflade bør der tillægges min 5% i længden, så det er muligt at tilpasse og tilskære plankerne under lægningen.

Få hjælp til beregningen

Vi hjælper dig gerne med en beregning og et tilbud på dit nye gulv og eventuelle ideer til lægningsmodeller. Vælg den træsort du vil have. Send målene på de rum, du ønsker at få tilbud på. Vi har brug for rummets stramme længde og bredde samt brættets tykkelse og dækbredde. Hvortil i landet det skal leveres og den ønskede leveringsuge. Hvis du har yderligere spørgsmål omkring plankegulve, er du altid velkommen til at kontakte os per mail eller telefon.

Send en besked